Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Værdiregelsæt

Værdiregelsæt for Bankagerskolen :

Mangfoldighed er en gevinst for skolen, og vi giver alle med vores forskellighed noget positivt til fællesskabet og bidrager til skolens daglige liv.

Gensidig respekt og tolerance er vigtige egenskaber, når fælles opgaver skal løses. Der er plads til ALLE – men ikke til alt.

Værdiregelsættet er gældende for alle på Bankagerskolen.

Bankagerskolen bygger sin virksomhed på Horsens Kommunes 4 værdier: helhed, respekt, resultat og kvalitet samt på mottoet:

PAS PÅ SKOLEN, PAS PÅ HINANDEN OG GØR DIT BEDSTE!

 

HELHED

  • Vi vil skabe smidige og velfungerende overgange for eleverne (fra børnehave til skole, internt på skolen og fra skole til ungdomsuddannelse).
  • Vi vil spinde en rød tråd mellem børnehaver og skole og internt på skolen, hvor erfaringer udveksles og viden videreformidles.
  • Vi vil sammen med dagtilbudene udvikle et fælles børnesyn med fokus på anerkendelse og ressourcer.

 

RESPEKT

  • Vi vil være åbne og troværdige samarbejdspartnere.
  • Vi vil møde hinanden anerkendende, således at den enkeltes selvværdsfølelse altid er i centrum inden for fællesskabets rammer.
  • Vi vil udvise tolerance,  respekt og ansvarlighed overfor hinanden, så alle trives i hverdagen og fællesskabet styrkes.
  • Vi vil drage omsorg for hinanden, således at alle føler sig trygge, trives og udvikler sig til hele mennesker, der tager ansvar for eget liv.

 

RESULTAT

  • Vi vil arbejde for, at eleverne lærer så meget som muligt i forhold til den enkelte elevs potentiale.
  • Vi vil arbejde helhedsorienteret og holde fokus på de enkelte indsatsområder.

 

KVALITET

  • Vi vil være en faglig skole, som giver klar information gennem løbende evaluering.
  • Vi vil tage udgangspunkt i den enkeltes ressourcer med henblik på at udvikle optimale kompetencer.
  • Vi vil være i udvikling og sørge for at have et forpligtende, tillidsfuldt, åbent og loyalt samarbejde, hvor vi giver hinanden sparring og inspiration.
  • Videndeling og evaluering skal være væsentlige elementer i det daglige arbejde, så skolen og undervisningen giver den enkelte mulighed for at udfordres mest muligt.