Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Brug af mobiltelefoner/smartphones

Principper for brug af mobiltelefoner/smartphones

Formål

Bankagerskolen ønsker at styrke elevernes koncentration, trivsel og læring med mobilfri/smartphonefri skoletid.

  • Vi ønsker at skabe gode læringsrum, hvor eleverne er fokuserede på undervisningen og hinanden.
  • Vi ønsker at skabe et læringsrum, hvor eleverne ikke bliver forstyrret af beskeder, notifikationer ol. fra deres telefoner.
  • Vi ønsker at styrke det sociale liv gennem hele skoledagen, i undervisningen, i pauserne og i SFO’en, hvor mobiltelefonen/smartphonen ikke er omdrejningspunktet for samværet.
  • Vi ønsker at eleverne lærer, at mobiltelefonen/smartphonen kan have en vigtig funktion ind i undervisningen og konkrete læringssituationer, hvis det pædagogiske personale vurderer det nyttigt.

Eleverne skal derfor opbevare telefonen slukket eller i ’flytilstand’ i deres taske eller i elevens personlige elevskab, såfremt andet ikke er aftalt med det pædagogiske personale.

Skolens ansvar

  • At give eleverne påmindelser om, at mobiltelefonen/smartphonen skal opbevares i tasken eller elevens personlige elevskab slukket eller i ’flytilstand’.
  • At gøre tydeligt opmærksom på, når eleven forventes at bruge mobiltelefonen/smartphonen i læreprocesser.

Forældrenes ansvar

Ved akut behov for kontakt med et barn i løbet af skoledagen, skal man ringe til skolens kontor, som vil sørge for, at barnet modtager beskeden og kan ringe fra skolens kontor.

Skolebestyrelsen forventer, at SFO’en på Bankagerskolen udarbejder principper for brugen af tekniske devices i SFO-tiden, herunder de pædagogiske overvejelser omkring brugen. Disse principper forelægges skolebestyrelsen, og indskrives som bilag i SFO’ens mål- og indholdsbeskrivelse.

Dette for at SFO’en får tid og rum til en pædagogisk drøftelse af brugen af mobiltelefoner, og IT i børnenes SFO-tid. Ikke mindst til hvordan vi vil guide dem pædagogisk og en rammer der tilgodeser de behov der ændres med alderen. Skolebestyrelsen fører tilsyn med, hvordan skolen efterlever princippet.


Vedtaget i skolebestyrelsen den 9. marts 2021.